Magic Mandorla til Pilgrim Mors

magicmandorla-18

Deltagere på Pilgrim Mors’ vandring i pinsen, vil på fredagens 21 km. lange tur d. 25 maj opleve performancekunstværket Magic Mandorla når selskabet om eftermiddagen når frem til Årbæk Mølle. ALLE er velkomne til at troppe op ved stranden for enden af Årbækmøllevej ved Ørding på Mors, fredag eftermiddag, og afvente.

Anja Korsgaard samskabte i 2017 Magic Mandorla sammen med billedkunstner Andrew Zealey og danser Rikke Steen Mapstone til Kulturmødet, og det er samme hold der opfører værket til Pilgrim Mors. Kunstner Malene Bang Zealey deltager som dokumentarist.

magic-mandorla-illu

Om værket forklarer Anja bl.a.:

“Udgangspunktet er vestkystens WW2-bunkere, men Mandorlaens magi er evigaktuel i forhold til de kontraster og konflikter, der præger vores samtid og konstant bringer os ud af balance, og kræver vores opmærksomhed.

Magic Mandorla – Where We Create er en performance, en rejse, en drøm, en Jungiansk udforskning af Prima Materia.”

 

Alle er velkomne, Magic Mandorla er ikke kun for pilgrimsvandrende. Tidspunktet for de vandrendes ankomsttid til Ørding afgør starttidspunktet, formentlig ved 16-tiden. Den fulde pilgrimsvandring med overnatning er fuldt booket, men man kan stadig gå med på enkeltdage.

Se programmet for Pilgrim Mors