Kunst som kilde til erkendelse

Aalborg University BunkerLove har indgået en række strategiske og praktiske partnerskaber, herunder med Aalborg Universitet som akademisk sparringspartner. Dekan for det humanistiske fakultet Lone Dirckinck-Holmfeld forklarer i forbindelse med Region Nordjyllands evaluering af festivalrækken for 2013:

Lone Dirckinck-Holmfeld, Dekan for det humanistiske fakultet på Aalborg Universitet.

Lone Dirckinck-Holmfeld, Dekan for det humanistiske fakultet på Aalborg Universitet.

”Det humanistiske fakultet er meget glade for partnerskabet med BunkerLove. BunkerLoves kunstkoncept er genialt, fordi det er engagerende og har international “kant”. Bunkerne langs Vesterhavet i region Nordjylland udgør en meget vigtig kulturarv. Gennem BunkerLoves kunst og performances oplever vi dette på nye måder og opfordres til at reflektere over de begivenheder, som de har dannet ramme for historisk. Den store opbakning både blandt deltagere og bidragsydere vidner om, at der er mange, der deler denne interesse.

Det Humanistiske Fakultet arbejder på at gøre Aalborg Universitet til et innovativt og markant universitet – ikke kun i Nordjylland men også nationalt og internationalt. Vi interesserer os meget for at udforske samspillet mellem kunst og videnskabelse. Dels gennem at integrere kunst på campus og dels gennem samarbejder med kunstnere og kunstprojekter i forskning og uddannelser. Det er således mit håb, at samarbejdet med BunkerLove kan engagere endnu flere studerende og forskere i dette samspil og på den måde illustrere, at kunst også i universitetssammenhæng kan være en kilde til viden og erkendelse.

Vi håber, at BunkerLove kan være med til at stimulere til yderligere brug af kunst som et værktøj til at skabe innovation og viden, og højne bevidstheden om vigtigheden og værdien af kunstneriske kompetencer i en lang række sammenhænge.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *