Folkets BunkerLove Festival 2013

Program in English & Facebook invite for PEOPLE’S BunkerLove. Flyer – English – Dansk. This text in English.

Efter en forrygende CHILLED BunkerLove 2013, hvor en Regelbau 668 allerede var en svalebunker, men som nu er det eftertrykkeligt, går turen hjem til batteriet i Furreby og til FOLKETS BunkerLove på søndag, med start kl 15. Festivalen arbejder med transformation og sensitivitet, og ønsker at bruge bunkerne til at fejre såvel som advare om menneskers kraft. 7 værker vil blive præsenteret og vi håber på en mild vind til alles velbehag på den velsignede strand lidt nord for Løkken.

  • Akurat – Videokunst om forandring. Værket er dedikeret til foreningen ‘En af os’ – Objartiste (DK/ PL)
  • Tilted – brugerafhængigt, responsivt miljø – Edit E. Vizer (DK/ HU)

Vi starter kl 15 med en åbningstale af Sven Bertelsen, Formand for Fritids- og Kulturudvalget i Hjørring Kommune, og har program til kl cirka 20. Hvis vejret tillader det fortsætter strandfesten med aftenhygge. Vi lægger tidsprogram og andre praktiske detaljer på festivalens facebook-side sidst på ugen.

Som opvarmning til festivalen kan A Walk in the Dark opleves på fredag og lørdag i Vendsyssels plantage, Søndergade i Løkken kl 21.30.

♫ DRØMME AF STEN 

BunkerLove 2013 har fra Natmandskomplottet modtaget en slags folkets festivalsang: Drømme af sten, direkte inspireret af bunkers. Vi er helt utroligt glade for dette lidt Balstyrko-agtige nummer, som rammer smukt ind i projektets midte. Drømmer jeg eller er jeg vågen? Vi håber at nogen kunne have lyst til at lave en BunkerLove-video til nummeret, og har det også i høj kvalitet – skriv til info@bunkerlove.com. Natmandskomplottet vil gerne krediteres kollektivt og se resultaterne her. Simpelthen så motiverende en opmuntring. Tak til alle jer der bidrager aktivt og passivt. Bunkers i Hirtshals og Grønhøj vil aldrig blive de samme igen, og nu skal det også summe af liv på søndag i Furreby. Vi glæder os <3

Vær søde at dele presseklip om BunkerLove på vores Facebook-side (der må være nogle Nordjyske-læsere i blandt os?), vi har stadig meget vind om ørerne. Frivillig hjælp er meget velkommen til kunst-assistance såvel som praktiske opgaver her i ugen og på festivaldagen søndag. Skriv til nikkie@bunkerlove.com hvis du vil deltage, eller bare kom med dig selv.

Glem ikke at vigtige elementer fra Årvågen BunkerLove stadig kan opleves i Hirtshals!

BunkerLove

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *