Blomsterbunker 2017

Inge Tranter passer sin have i bunker nr. 59. Den blev skabt til Naturmødet i maj, og ændrer sig hele tiden og kan opleves hele sommeren, ind til september, i Hirtshals bunkermuseum. Find vej

Blomsterbunker 2017 – De enlige strømpers fællesskab

ChrisBrockPhotography_1838-Tranter1400pxInge Tranter i sin blomsterbunker A Cottage for Yemanja, BunkerLove Festival i Hirtshals 2013. Foto af Chris Brock

Til den første BunkerLove Festival i Hirtshals i 2013 transformerede Inge Tranter en bunker i Hirtshals til en fantastisk oase fyldt med planter og blomster. Til Naturmødet 2017 d. 18-20. maj vil kunstneren i forening for BlomsterBunker skabe en ny blomstrende have midt i bunkerlandskabet, denne gang med hjælp fra skolebørn i Hjørring kommune. Og denne gang i naturligt blomstrende udvikling helt ind til september. Skolebørnene og deres familier får altså god tid til at besøge bunkeren flere gange over sommeren og se hvordan deres bidrag blomstrer og udvikler sig.

Inges virke for BunkerLove er støttet kunstnerisk af Andrew Zealey, Slavomir Baca, Vendsyssel Historisk Museum o.a., og økonomisk af Hjørring Kommune, BMMK – Børns møde med kunsten og den nordjyske kulturaftale KulturKANten.

bunkerstroempe

De enlige strømpers fællesskab!
Opfordring til 3. og 5. klasser i Hjørring kommune

Har du lagt mærke til, hvor mange af dine strømper der forsvinder? Er der mon et strømpemonster i din vaskemaskine? Er strømpemonsteret mon standardudstyr i alle vaskemaskiner, selvom de ikke bliver nævnt i brugsanvisningen? I al fald, så har du garanteret mindst én strømpe som mangler en makker.

Måske føler din enlige strømpe sig lidt ensom og ubrugelig uden sin makker?

Hver dansker mister gennemsnitligt 1,3 strømpe om måneden. Det bliver til omkring syv millioner forsvundne strømper hver måned i hele Danmark. Vores Blomsterbunker i Hirtshals vil gerne samle alle de enlige strømper i de Enlige Strømpers Fællesskab i maj 2017 hvor Hjørring kommune holder Naturmødet nær bunkerlandskabet.

Elever i Hjørring kommunes 3. og 5. klasser vil få mulighed for at bidrage til projektet. Kunstneren Inge Tranter besøger din skole og tager kompost, frø og plantepotter med til jer. I skal bare sørge for at tage en (eller flere) enlige strømper med i skole, som I kan plante noget i. Ugen inden Naturmødet der starter d. 18 maj vil din spirende strømpe blive hentet sammen med mange andre strømper  og plantet i en ganske særlig bunker.

Se hvordan BlomsterBunkeren tog sig ud til Bunkerlove Festival 2013

Bunker # 59 i Bunkermuseet Hirtshals 10. Batteri

bunker59-hirtshalsBunker nr. 59 er af typen Regelbau 671 i anlægget i Bunkermuseet Hirtshals, og bygget i 1944. Det er en såkaldt lukket kanonstilling til fransk 10,5 cm kanon. Den er den nordligste af fire kanonbunkere i batteriet.

At de franske 10,5 cm kanoner blev flyttet fra åbne til lukkede stillinger havde både fordele og ulemper; ved placering i en lukket stilling blev skudvidden væsentligt begrænset, nemlig til en skudvidde på 120 grader. Til gengæld ville kanonen ikke på samme måde være udsat i forbindelse med allieredes angreb. I takt med at de allierede vandt luftrummet, ville tyskerne beskytte kanonerne bedst muligt – hellere en kanon med begrænset skudvidde end en kanon, der var blevet ødelagt under angreb. Mere info på Bunkermuseets hjemmeside.

Chris Brock photography, Cottage for Yemanja, flower bunker by Inge TranterGabriel Tranter foran A Cottage for Yemanja til BunkerLove Festival 2013. Foto af Chris Brock

Save

Save

Save

Save

Save

Bouldering i Furreby på lørdag

boulder

Aalborg Klatreklub, Platform 4 og BunkerLove inviterer til strandhygge på lørdag – vi håber at se dig!

På lørdag den 19. september fra kl. 13 holder Aalborg Klatreklub “Løkken Boulders” en klatrekonkurrence på de gamle bunkere i Furreby ved Løkken. Der er over 100 små ruter man kan klatre uden reb, ved hjælp af de huller, revner og greb som er kommet i løbet af årene. Disciplinen kaldes “bouldering” og foregår i op til 4-5 meters højde.

I år tilføres konkurrencen BunkerLove – bl.a. med værker af Inge Tranter – og Platform 4 der medbringer en Dj/Vj (video jockey). I løbet af dagen vil det være muligt at nyde lidt mad og drikke, og når konkurrencen slutter ved 16-17-tiden, vil der være bål og suppe ind til solen går ned.

Arrangementet er støttet af Hjørring Kommune og afvikles i samarbejde med VestEvent (så der blir’ ild).

Vi håber du har lyst til at kigge forbi.

Modild – Brandlinien

En performance af Inge Tranter

Til Landshape festival i Hanstholm lørdag d. 6. juni kl. 21.30 ved Fyrtårnet

I Danmark forekommer skovbrand især i de nåletræsdominerede klit- og hedeplantager og opstår som regel som følge af skødesløs omgang med ild i forbindelse med tørke. Særligt udsatte plantager og skove har ofte anlagt et fast netværk af brandbælter og observationstårne som forebyggelse mod skovbrand. Ved bekæmpelse af skovbrand forsøger man først og fremmest at hindre ildens ukontrollerede spredning. Bl.a. søges ilden indkredset ved at fjerne dens næring ved etablering af vegetationsløse bælter foran ilden (i vindretningen). Det sker ved borthugning eller kontrolleret afbrænding af skoven (modild) foran den ukontrollerede brand.

I nogle naturlige skovtyper, fx den boreale nåleskov, er skovbrand efter lynnedslag en naturlig del af økosystemets dynamik. Ved branden udslettes den gamle bevoksning helt eller delvis, hvorefter skoven forynges på ny. Hvor ofte en skov brænder, afhænger af skovtype og klima. Den naturlige brandfrekvens regnes således for at være 80-120 år i boreal nåleskov, mens frekvensen i visse eukalyptusskove i Australien kan være helt nede på omkring ti år. Visse træarter, fx skovfyr, er specialiseret til foryngelse efter brand. Brandtilpassede skovøkosystemer findes især i tørre områder og på jordbundstyper med ringe vandholdende evne, fx sand.

Afbrændt skovområde i Californien. I Nordamerika, Middelhavsområdet og Australien er store skovbrande et tilbagevendende problem. Effektiv flyovervågning, varsling og bekæmpelse af skovbrand har i bl.a. Sverige begrænset antallet og omfanget af skovbrande i en sådan grad, at skovbruget er begyndt at gennemføre kontrollerede og afgrænsede skovafbrændinger for at sikre levesteder for de organismer, der er afhængige af forholdene efter skovbrand.

En holocaustkappe* er et andet navn for en kappe af flammer.

Værket

Mit værk til Landshape vil være en performance lørdag aften d. 6. juni kl 21.30, ved Fyrtårnet i Hanstholm ved skumringstid. Her vil jeg ved hjælp af en såkaldt “holocaust-kappe” skabe et brandbælte i landskabet. Denne holocaust-kappe er skabt af materialer fra skovbunden i vores lokale fyrretræsplantage i Tversted (grankogler, kviste, græs, osv.).

Performancen vil foregå på et åbent stykke jord dækket med træflis og bark. I den ene ende af området vil der være et bål, placeret i et hul i jorden, som fungerer som kilden til ilden. Jeg vil i min performance være klædt i denne meget lange kappe og gå hen over hullet, således at kappen har mulighed for at blive antændt af ilden i hullet. Ilden vil sprede sig langsomt opad kappen og udad på træflisens overflade, og hermed skabe en brandlinje eller et brandbælte i landskabet. Værket er en undersøgelse af temaer omkring ødelæggelse og regenerering, sårbarhed og modstandskraft.

Kilde: Den store danske

Den Ekstra Mil – workshop på Om:Form

Aalborg Regatta Plakat_red 2I dag starter produktionen af kærlige støvlesåler officielt på Kulturfærgen Om:Form, der under Aalborg Regatta ligger til kaj nær Utzon centeret. KulturKANtens Land Art-projekt støtter værket, og entreprenørfirmaet Enggaard har sponsoreret og bragt 2 kubikmeter sand til færgekajen, så fodsporene kan afprøves i mondæne rammer. KulturKANten støtter også fleksibelt andre nordjyske vækstlagsprojekter, der imødekommer initiativets visioner.

Se beskrivelsen af Inge Tranters Den Ekstra Mil.

Anja Korsgaard bidrager her til Den Ekstra Mil på kulturfærgen om:form

Her ses Anja Korsgaard transformere et par støvler på kulturfærgen med navnet Plagen i går. Anja er en del af BunkerLoves bestyrelse og deltager i årets BunkerLove Festival med værket Ondskyld i Hirtshals d. 6. juli, hvor Den Ekstra Mil kan opleves på stranden.

Den Ekstra Mil – af Inge Tranter

ChrisBrockPhotography_4683-Inge1000

Inge Tranter med støvler til at gå Den Ekstra Mil. Portrætteret af Chris Brock til BunkerLove Festival 2014 i Hirtshals

Udtrykket “at gå en ekstra mil” betyder at gøre mere end nogen med en vis rimelighed kan forvente, at gøre en ekstra indsats for at sikre, at noget lykkes. Udtrykket stammer fra Bjergprædikenen i Bibelen, hvor Jesus siger til sine disciple: “vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham.” I bibelsk tid fastsatte romerretten at soldater fik lov til at tvinge borgere til at bære deres (meget tunge) udstyr en romersk mil (81,473 meter). Denne praksis blev kaldt “impressment” og blev oprindeligt praktiseret i Persien, inden den blev vedtaget af romerne. Udtrykket er også tæt forbundet med begrebet “ikke at dømme en mand, før du har gået en mil i hans sko”, at udvikle og dyrke empati og forståelse. Empati er evnen til bogstaveligt talt at opleve verden fra en anden persons perspektiv; til at gå i deres sko, for at forstå deres levevilkår og at føle, hvordan det føles at være den person.

Jesus’ budskab handlede om at skabe fred og forsoning i tjenesten af medmennesker, uanset om det var i forhold til en ven eller en fjende. Projektet dykker ned i dynamiske tilstande såsom freds-og forsoningsprocessen i Sydafrika i kølvandet på afslutningen af apartheid, og i lignende overgange i samfund, med interne konflikter og uretfærdigheder, der skal genskabes til at blive stabile demokratier. I disse overgange skal fortidens konflikter løses og onde cirkler af tidligere fjendskaber brydes. I samfund der gennemgår sådanne overgange tilstræbes retsopgør henimod retfærdig behandling af krænkelser af menneskerettigheder, etablering af erstatning og reparationer, oprettelse af mindesmærker og generel afregning… uden at sætte etablering af et stabilt og demokratisk samfund over styr… Det hele med henblik på at tidligere fjender kan leve sammen i fred og fordragelighed.

Projektet er et samarbejde. Offentligheden inviteres til at skabe deres eget design på sålerne af et par brugte militærstøvler. Linoleum, lim og værktøjer til at skære og udskære vil blive leveret, så deltagerne kan tilpasse deres egne par støvler. Dette fandt sted om bord på Kulturfærgen OM:FORM om eftermiddagen d. 21 juni under Aalborg Regatta og på Museumscenter Hanstholm d. 24. juni kl. 16.

De skræddersyede støvler vil derefter blive bragt til strandene hvor BunkerLove festival 2014 finder sted: i Hirtshals d. 6. juli og Furreby d. 13. juli. Festivaldeltagerne inviteres til at gå to romerske mil (1,63 km. i nutidsmil) i et par støvler som så kan “impresse” skabernes budskaber om fred og forsoning på sandstrandene. Det bliver en slags Land Art-mil, en landskabsskulptur skabt af “fremmede”. Kunstværket er en del af vores løbende projekt om en “Fredshær”.

‘Den Ekstra Mil’ er også en del af BunkerLoves udstilling på Kulturmødet Mors d. 21-23. august, og støttes af det nordjyske Land Art-projekt Landshape.

Mere om Inge her på siden og på www.ingetranter.com