Sten og Stof

Af Marie Vibe

Hvad vil så den AP/Art/E – skaber? Hvorfor vil Det kunstneriske væsen, udtrykke sig?
Fordi – vi ikke kan lade være.

Fordi vi vil, vel ønsker – noget bedre?  For verden. For os mennesker, der vandrer så kort på jorden. I sandet.

sand-june13

Levende ‘Drømme af sten’ af Natmandskomplottet for BunkerLove 2013

Det legende skabende menneske, det deltagende, det bevidste kunstneriske væsen: vil stille spørgsmål! Og derigennem søge svar, og i den skabende proces være og give: livsglæde, udvikling, udfoldelse.

Dramatisk skabelse, kulturel kunstnerisk væren, placerer skaberen i en position tæt ved en guds.

Udtrykket: det være sig maleri, tekst eller en fiktiv teaterfigur, bliver på sælsom vis, altid en del af skaberen selv.

Som Kunstner er man – almægtig i sit Univers. Man skaber i …sit billede.

Man styrer. Man spinder som nornerne i den nordiske mytologi, skæbnetråde. Man ophøjer. Man sviner til. Man kaster alt ud på det dybe. Man slår karakterer ihjel – man elsker dem.

Man hugger livet ud af døde sten til det får mening.

Tillokkende? Ja. og farligt, hvis man ikke er varsom. Med sit ego og med de udtryk man giver, der vil gøre indtryk.

I virkeligheden er man ofte langt fra guddommelig.

Det er alligevel med udgangspunkt i dette: “Gud skabte dem i sit billede, og ordet blev kød.” at man (sommetider) kan tilgive sig selv sin ubønhørlige trang til at ville forandre og sætte spor – eller skabe mening. Man er selv – en guddommelig figur i universet. Man er selv et medie. En sten. Voila, med et citat fra Holbergs Erasmus Montanus: Ergo er Morlil en sten!

Vi manipuleres groft udhugget, ufuldendt, udsat for vejr og vind og kan ikke andet end tavst, tungt og gråt, stædigt blive stående. Derfor skaber vi os, ved at skabe. Vi vil mere.

Når det skabte udfoldes; fødes i teaterets magiske øjeblik, da løftes en sten af givernes skuldre. Man forløses, i forløsningen: i den levende deling med modtagernes evne til at skabe med. At tro. At levendegøre. At forestille sig netop dette parallelle univers, som en mulighed. Uanset religiøse, sociale eller kulturelle forudsætninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *