BunkerLove i august – ‘Together in small spaces’

Together in small spaces (Sammen i små rum)

BunkerLove udstilling i Dome of Visions i København d. 16-18. august

Du er meget velkommen til åbningen af ‘Together in small spaces’ som bl.a. har Sandro Masais performance My Body Your Room på programmet (kl. 22). Sandros performance blev skabt til den projektør-bunker på BunkerLove Festival-stedet på Furreby strand, som Christian Skjødt sidste år udfyldte med værket Inversion. Christian skaber soundscapes til domen, og Edit Vizer der til sidste års festival skabte Tilted vil præsentere en ny installation. Der vil også være et book show, poesi, fotografi og måske magi..

Ferniseringen er på lørdag d. 16 august kl. 17-23, og udstillingen er tilgængelig søndag og mandag med. Domens åbningstid er 10-18 og der er gratis adgang.

Adresse: ved siden af Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1016 København K

‘Together in small spaces’ er kurateret og organiseret af Aga og Miko der deltog i BunkerLove 2013 med video-installationen Akurat.

Tak til Hjørring kommune for at gøre udstillingen mulig, og tak til Dome of visions.

Inge Tranter with boots made for walking. Portrayed by Chris Brock

Inge Tranter med støvler til ‘Den Ekstra Mil‘ til BunkerLove Festival 2014 i Hirtshals. Foto af Chris Brock

BunkerLove på Kulturmødet Mors
BunkerLove vil være stærkt repræsenteret på Region Nordjyllands offentligt tilgængelige og gratis arrangement ‘Kulturmødet’, som finder sted i Nykøbing Mors d. 21-23. august fra kl. 14. BunkerLove udstiller følgende værker:Logo_Kulturmoedet2014

Tak til Land Art-projektet Landshape, KulturKANten og Hjørring Kommune for at muliggøre denne grad af deltagelse.

Liberty Balance til BunkerLove Festival - foto af Cathrine Ertmann

The Liberty Balance, her i konstellationen Mike Højgaard, Samuel Hällkvist, Martin Ullitsdahl, gav koncert til BunkerLove Festival 2014 i Furreby. Mads Mouritz gav bl.a. også koncert. Foto: Cathrine Ertmann

TUSIND TAK
En kæmpestor og dybfølt tak skal lyde til alle de fantastiske kunstnere, partnere og frivillige som skabte og stadig skaber smukke, provokerende og originale kunstværker til Atlantvoldens bunkers, og ikke mindst som står for endnu to uforglemmelige festivaler i (solrige) Hirtshals og i (regnvåde) Furreby. I er utrolige!

BunkerLoves bestyrelse vil mødes i det tidlige efterår for at diskutere ressourcer og fremtidsplaner. Vi vil meget gerne takke dem der har meldt sig med idéer og hænder og vi vil gøre vores bedste for at inkludere jeres input og at respondere ordentligt.

Med stor taknemmelighed!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *