Ren BunkerLove?

thomas-dahl

Gæstebogen er tænkt som en slags opvarmning for Thomas Dahls første bunkertransformation: Sine qua non

Mit navn er Thomas Dahl og jeg er født i 1973. Jeg arbejder til dagligt ved Rengøringsenheden i Aalborg Kommune hvilket indebærer at yde praktisk bistand til hovedsagligt ældre medborgere og i mindre antal personer der har brug for hjælp til at udføre støvsugning og vask af tøj med mere. Gennem dette arbejde har jeg mødt måske et sted mellem 1500 og 2000 personer fra alle lag af samfundet og over en stor geografisk del af kommunen som for langt størstedelen har haft spændende, vise, personlige, rørende og ikke mindst inspirerende ting de har delt med mig når jeg har været hos dem for at yde hjælp.

Jeg har i nogle år gået med tanken om at dele mine tanker om de oplevelser og møder med de spændende og inspirerende mennesker fra arbejdet jeg igennem de 7 år jeg har været ansat  med omverdenen, men har ind til nu ikke kunne finde et godt medium at præsentere det igennem. Pga. den høje alder hos langt de fleste af dem som jeg hjælper er det især historier fra perioden omkring 2. verdenskrig, der har gjort nogle af de største indtryk om hvad tilværelsen kan smide efter en af dårligdomme, voldsomme begivenheder men også livsbekræftende og positive historier. Det er primært med dét fokus at jeg medvirker i Bunkerlove med mit projekt Sine Qua Non, som kort fortalt handler om at inspirere publikum til at overveje hvad der i deres liv er de(n) uundværlige ting der gør det hele værd at udholde og at værdsætte dette uundværlige i ens liv.

Jeg ser frem til sommer hvor Bunkerlove igen løber af stablen og til at møde flere spændende og inspirerende mennesker.

Thomas Dahl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *