ONDSKYLD – be yond guilt

Af Anja Korsgaard

Nogen har gjort noget mod dig. Du har gjort noget mod nogen. Det er sket. Det er gjort. Ikke alle kan give og modtage en undskyldning. Det der kunne transformeres med undskyldning og tilgivelse stivner dit splittede hjerte i en klump af ONDSKYLD. Det føles hult og vokser indeni. Mørke, had, fortvivlelse, sorg, afmagt. Hvad gør man så?
Du behøver ikke bære skylden videre. Hæng den tilbage på træet. Det ene eller det andet. Uanset. Gør dig fri. Gør os fri. Vi har en fælles historie. Lad os sammen aflade vore bunker af våben. Lad os lære. ­Lad os gå. Lad os være … Lad os leve nu.

ONDSKYLD - be yond guilt - BunkerLove2014 - Hirtshals - hooded crow - WW2 - Anja Korsgaard - barbed wire - concrete - heartapple - sinners - forgivers

“ONDSKYLD – be yond guilt” involverer materialer fra de nu kasserede bunkere: beton, pigtråd og armeringsjern m.v. ONDSKYLD er en mulighed for at reflektere over skyld, hvordan den opstår og gror … og hvordan vi forholder os til den bagefter. Hvordan vi lever videre – med egen og andres – uden at nære og bære ondskab, skyld og beskyldninger videre på sorte vinger med hæse skrig og rusten stemme, der stikker i hals, øre og hjerte.

Mennesker træffer umenneskelige valg og udfører umenneskelige handlinger. Vi gør det alle i større eller mindre skala hver eneste dag. Et hårdt ord, en lille selvinddækkende løgn … du ved det selv. Og dagen derpå lever vi videre med konsekvensen. Vi snubler, vi rejser os, vi kompenserer, vi lærer, vi udligner, vi råder bod, vi køber aflad … vi går videre.

I situationen synes vores handling, aktion og reaktion at være ubetydelig eller den eneste/bedste løsning. Vi handler udfra de omstændigheder vi står i, med de redskaber, handlingsmønstre og overbevisninger vi har i rygsækken. Men når verden er i tusind gråtoner, hvordan og hvornår ved vi så om vi har valgt rigtigt? Kan man vælge forkert?  Og er ikke at vælge også et valg med konsekvenser?

Der dukker hele tiden nye variationer, tilføjelser, af- og udviklinger af sandhed op. Det bliver stadigt sværere at vedkende sig én sandhed. Alle indeholder de en vis form for logik, og kan argumenteres for. Sandheden har til nu været demokratisk eller diktatorisk defineret. Og hvis den almene holdning på tværs af sandheder er, at der kun findes én sandhed, så er kimen lagt til konflikt og krig. For hvis jeg/vi har, er og lever sandheden, så må det logisk set være de andre den er gal med, hvis jeg/vi ikke har det godt. Min/vores sandhed må udbredes, de andres elimineres. Når alle tænker som jeg/os, så bliver alt godt. Vi skal bare lige først… Men hvad nu hvis sandheden ændrer karakter undervejs, hvis jeg stormer derudad med min sandhed og i mødet med andre sandheder får nye nuancer på … kan jeg ændre sandheden så? Eller er jeg nødt til at fortsætte? Kan jeg starte forfra? Vil du tillade mig at starte forfra med nye sandheder eller er jeg for evigt fordømt?

Den efterfølgende skam og vanære over at indrømme at have næret en (u)sandhed, der gjorde ondt værre, kan synes større end byrden af selve handlingen. Forbliver jeg/du ond, når jeg/du har gjort ondt? Indrømmelse, straf og tilgivelse giver umiddelbar forløsning. Men hvem skal tilgive og hvem skal straffe? Hvornår og hvordan skal vi tage ansvar – hvornår og hvordan skal vi fralægge os det?

Under krige og konflikter, og således også under Anden Verdenskrig blev der foretaget mange valg af mange mennesker. Alle med baggrund i de sandheder, omstændigheder og historier disse mennesker stod i lige nu og her. Ofte skulle der træffes hurtige og ubehagelige valg, tvungne af omstændigheder, man af forskellige årsager var blevet fanget i og ikke kunne undslippe smertefrit.

Jeg så en BBC-dokumentar “Deathcamp Treblinka: Survival Stories” om de sidste to overlevende fra Treblinka, og hvordan de overlevede. Hvordan de traf et umuligt valg og dermed tog muligheden for overlevelse. Ved at hjælpe andre i døden. Og hvordan de på baggrund af deres valg og oplevelser efterfølgende har udbredt vigtig viden om, hvor galt det kan gå, når mennesker bliver umenneskelige og gør sig til redskab eller herre over liv, død og den eneste sandhed.

Alle mønter har to sider, der hænger uløseligt sammen. Intet sker uden grund. Det er aldrig kun fordi… Alt kan forklares. Et eller andet sted i en bevægelse – frem, op eller ud – kan det hele meget nemt, og ofte umærkeligt, tage en skæv drejning og løbe af sporet i en retning, man som individ kan have svært ved at bryde ud eller afvige fra. Især hvis man flyver i midten, i spidsen eller bagerst i en flok på vej imod eller væk fra en fælles ­fjende. ONDSKYLD – det var med vilje? Jeg gør det måske ikke mere.


MATERIALER:

• Nedbrudt bunkerbeton, armerings­jern m.v. fra bunkere ved Harboøre Tange og Thyborøn.
• Krigsårs-pigtråd fra ­Hanstholm.
• Gråkrager skudt og udstoppet i Danmark.

ONDSKYLD – be yond guilt er en del af Rainbow BunkerLove Festival 2014, 6. juli i Hirtshals

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *