Plant en blomst i Hirtshals bunker nr. 59

Du er velkommen til selv at tage en blomst eller et lys eller objekt med til bunker nr. 59 i Hirtshals-bunkerne. Det er dér Inge Tranter har indrettet en bunker fra anden verdenskrig til Yemanja, og nu også med en stol til dig at sidde på. Der kan man afskærmet forundres, glædes, reflektere i den mirakuløse oase. Se Inge’s video fra blomsterbunkeren på Facebook.

Naboen gemmer også på en skat

Bunker nr. 57 er netop tømt for vand af Steen, der passer bunkerne i Hirtshals. Og afslører nu et hemmeligt kunstværk, som i sin natur til stadighed er let gemt for folket. Værket er fra 1995 og lavet af The Bunker Secret Society

På Furreby strand står Heart of Darkness af Elin Strand Ruin & Spridd stadig intakt. På samme strand kan man nu desuden se indersiden af Erik Peitersens Flydende bunker… Skynd dig, hvis du vil have det hele med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *