Fremtiden

Kære venner

BunkerLove er.

Vi har været lidt stille et stykke tid, men her er referat fra generalforsamlingen. Faktisk har vi holdt hele to møder siden da, hvor det store emne har været at skabe en cellestruktur der er mere smidig både for os selv og for dem der gerne vil være med.

bl2015-celler-1 bl2015-celler-4

Niels Peter Hvillum har tegnet ovenstående, han er ny kasserer i bestyrelsen, men ikke ny i foreningen. Han er en af to daglige ledere på Platform 4, vores utroligt praktiske og kreative partner fra starten, Niels Peter siden 2014.

Nikkie Dahm er formand, Inge Tranter er næstformand, Nanna Thorhauge og Anja Korsgaard er bestyrelsesmedlemmer. Louise Kristensen og Lars Ditlev Johansen er suppleanter, og hver er fortsat kuratorer for hhv. poetisk/litterært og dramatisk program.

De udgående Andi Debel og Gregers Kirkegaard er fortsat ambassadører i København, og Ellen Raunsmed i Nordjylland. Tak for den tid og energi I har lagt i projektet. Hvis du ønsker at være med eller/og gå selv kan du altid kontakte os.

Vi holder først en festival igen i 2016.
Det giver rum til selv-organisering og til planlægning af det vildeste vores bunkers nogensinde er blevet udsat for.

BunkerLove er imidlertid inviteret til at deltage i  Region Nordjyllands Land-Shape pilotfestival i Hanstholm d. 4-6 juni. Vi arbejder på et program til festivalen, mere information følger.

Tak for støtten til projektet til KulturKANten, Hjørring Kommune, LandShape og ikke mindst til jer mange dejlige kunstnere, medlemmer, individer. Det er vildt hvad bunkerne har afstedkommet, tak for hjælpen. Vi arbejder på fortsat samarbejde, og på at dele mere.

bl-board2015-1

Fra venstre Anja, Inge, Nanna, Niels Peter, Nikkie

Venlig hilsen

BunkerLoves bestyrelse

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *