Fortidsminder

lars2014

Lars Ditlev Johansen performance som led i Erik Peitersens Flydende Bunker i Furreby. Foto: Chris Brock

Festivalårets dokumentarister er Miko Lewandowski med hjælp fra Trevor Jensen, og arbejdet med at forevige kunstværker og performances på video kan følges på Vimeo:

Fra ‘Together in small spaces‘ i Dome of Visions i København kan du opleve

Følg vimeo.com/bunkerlove for mere video.

Chris Brocks foto-reportage på Facebook

Transcendens Dilettante i Furreby. Foto: Chris Brock
Vi vil gerne igen takke dybfølt til alle kunstnere og deltagere og hjælpere i enhver form! Tak for de smukke arbejder og originale performances, og fordi I deler jer selv med bunkerne på denne helt unikke måde.
Årets Generalforsamling for BunkerLove 2015 bliver holdt hos Platform4 i Karolinelund, Aalborg lørdag d. 21 februar. Vi vender snart tilbage med tidspunkt og agenda. Dine tanker og ord er velkomne Godt nytår

BunkerLove

Andrew Zealey i gang med værket ‘highlights/ life’s a beach’ i Furreby. Foto: Chris Brock

BunkerLove i august – ‘Together in small spaces’

Together in small spaces (Sammen i små rum)

BunkerLove udstilling i Dome of Visions i København d. 16-18. august

Du er meget velkommen til åbningen af ‘Together in small spaces’ som bl.a. har Sandro Masais performance My Body Your Room på programmet (kl. 22). Sandros performance blev skabt til den projektør-bunker på BunkerLove Festival-stedet på Furreby strand, som Christian Skjødt sidste år udfyldte med værket Inversion. Christian skaber soundscapes til domen, og Edit Vizer der til sidste års festival skabte Tilted vil præsentere en ny installation. Der vil også være et book show, poesi, fotografi og måske magi..

Ferniseringen er på lørdag d. 16 august kl. 17-23, og udstillingen er tilgængelig søndag og mandag med. Domens åbningstid er 10-18 og der er gratis adgang.

Adresse: ved siden af Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1016 København K

‘Together in small spaces’ er kurateret og organiseret af Aga og Miko der deltog i BunkerLove 2013 med video-installationen Akurat.

Tak til Hjørring kommune for at gøre udstillingen mulig, og tak til Dome of visions.

Inge Tranter with boots made for walking. Portrayed by Chris Brock

Inge Tranter med støvler til ‘Den Ekstra Mil‘ til BunkerLove Festival 2014 i Hirtshals. Foto af Chris Brock

BunkerLove på Kulturmødet Mors
BunkerLove vil være stærkt repræsenteret på Region Nordjyllands offentligt tilgængelige og gratis arrangement ‘Kulturmødet’, som finder sted i Nykøbing Mors d. 21-23. august fra kl. 14. BunkerLove udstiller følgende værker:Logo_Kulturmoedet2014

Tak til Land Art-projektet Landshape, KulturKANten og Hjørring Kommune for at muliggøre denne grad af deltagelse.

Liberty Balance til BunkerLove Festival - foto af Cathrine Ertmann

The Liberty Balance, her i konstellationen Mike Højgaard, Samuel Hällkvist, Martin Ullitsdahl, gav koncert til BunkerLove Festival 2014 i Furreby. Mads Mouritz gav bl.a. også koncert. Foto: Cathrine Ertmann

TUSIND TAK
En kæmpestor og dybfølt tak skal lyde til alle de fantastiske kunstnere, partnere og frivillige som skabte og stadig skaber smukke, provokerende og originale kunstværker til Atlantvoldens bunkers, og ikke mindst som står for endnu to uforglemmelige festivaler i (solrige) Hirtshals og i (regnvåde) Furreby. I er utrolige!

BunkerLoves bestyrelse vil mødes i det tidlige efterår for at diskutere ressourcer og fremtidsplaner. Vi vil meget gerne takke dem der har meldt sig med idéer og hænder og vi vil gøre vores bedste for at inkludere jeres input og at respondere ordentligt.

Med stor taknemmelighed!

Der er stadig BunkerLove i Hirtshals

hirtshalsKort over Bunkerlove 2014- Hirtshals (PDF)

Festivalen i Hirtshals i søndags var smuk og hyggelig og solen skinnede over alle fine værker. To af værkerne kan opleves endnu – måske endnu længere end dispensationen fra Naturstyrelsen gav lov til – det vil tiden vise. Tag til bunkermuseet i Hirtshals for at opleve:

Peter Max Jakobsen – Kronometer – er ved Bunker 29
Kunstværket gør brug af det skiftende sollys til at skabe et dynamisk samspil mellem skygge og organisk form inden for den geometriske struktur og de ​​tusindvis af pigge, som refererer til forsvarssystemerne hos en af ​​naturens mest tungt pansrede skabninger, hulepindsvinet.

Cathrine Ertmann – Verden på hovedet – er ved Bunker 59
I den tidligere blomsterbunker har Cathrine Ertmann installeret et camera obscura der vender verden udenfor bunkeren på hovedet. Da hav og himmel går ret meget i eet, er det sjovest hvis du kan få nogen til at gå eller løbe forbi lys-hullet udenfor bunkeren.

I DAG I HIRTSHALS

Det bliver en fantastisk dag på Atlantvolden i dag. Kunstnerne og Platform 4 og blomster kører i stilling, gå ikke glip af denne dag i bunkerne i Hirtshals!
15:00 Velkommen til BunkerLove
15.05 Åbningstale af Else Marie Bukdahl
15.40 “Ruth” dans med Sigrid Norheim – on top of Bunker 42
16.30 Piano concert with Dominik Blasko Bunker 62
17.00 Guided tour med Vendsyssel Historiske Museum*
18.00 “Ruth” dans – Sigrid Norheim – on top of Bunker 42
18.30 Guitar performance by Ole Tersløse Jensen Madpakkehuset
19.00 Guided tour with Vendsyssel Historiske Museum*
19.10 Piano concert with Dominik Blasko Bunker 62
19.30 “Ruth” dans – Sigrid Norheim – on top of Bunker 42
21.00 Guided tour by lamplight with Vendsyssel Historiske Museum*

21.20 Piano concert with Dominik Blasko
19-22 DJ Bjarke Rønnow Madpakkehuset

* Guidede ture starter ved parkeringspladsen.

Find vej til festivalstedet med Google maps eller rejseplanen.dk – du skal til ‘Fyret 1, 9850 Hirtshals’

ONDSKYLD – be yond guilt

Af Anja Korsgaard

Nogen har gjort noget mod dig. Du har gjort noget mod nogen. Det er sket. Det er gjort. Ikke alle kan give og modtage en undskyldning. Det der kunne transformeres med undskyldning og tilgivelse stivner dit splittede hjerte i en klump af ONDSKYLD. Det føles hult og vokser indeni. Mørke, had, fortvivlelse, sorg, afmagt. Hvad gør man så?
Du behøver ikke bære skylden videre. Hæng den tilbage på træet. Det ene eller det andet. Uanset. Gør dig fri. Gør os fri. Vi har en fælles historie. Lad os sammen aflade vore bunker af våben. Lad os lære. ­Lad os gå. Lad os være … Lad os leve nu.

ONDSKYLD - be yond guilt - BunkerLove2014 - Hirtshals - hooded crow - WW2 - Anja Korsgaard - barbed wire - concrete - heartapple - sinners - forgivers

“ONDSKYLD – be yond guilt” involverer materialer fra de nu kasserede bunkere: beton, pigtråd og armeringsjern m.v. ONDSKYLD er en mulighed for at reflektere over skyld, hvordan den opstår og gror … og hvordan vi forholder os til den bagefter. Hvordan vi lever videre – med egen og andres – uden at nære og bære ondskab, skyld og beskyldninger videre på sorte vinger med hæse skrig og rusten stemme, der stikker i hals, øre og hjerte.

Mennesker træffer umenneskelige valg og udfører umenneskelige handlinger. Vi gør det alle i større eller mindre skala hver eneste dag. Et hårdt ord, en lille selvinddækkende løgn … du ved det selv. Og dagen derpå lever vi videre med konsekvensen. Vi snubler, vi rejser os, vi kompenserer, vi lærer, vi udligner, vi råder bod, vi køber aflad … vi går videre.

I situationen synes vores handling, aktion og reaktion at være ubetydelig eller den eneste/bedste løsning. Vi handler udfra de omstændigheder vi står i, med de redskaber, handlingsmønstre og overbevisninger vi har i rygsækken. Men når verden er i tusind gråtoner, hvordan og hvornår ved vi så om vi har valgt rigtigt? Kan man vælge forkert?  Og er ikke at vælge også et valg med konsekvenser?

Der dukker hele tiden nye variationer, tilføjelser, af- og udviklinger af sandhed op. Det bliver stadigt sværere at vedkende sig én sandhed. Alle indeholder de en vis form for logik, og kan argumenteres for. Sandheden har til nu været demokratisk eller diktatorisk defineret. Og hvis den almene holdning på tværs af sandheder er, at der kun findes én sandhed, så er kimen lagt til konflikt og krig. For hvis jeg/vi har, er og lever sandheden, så må det logisk set være de andre den er gal med, hvis jeg/vi ikke har det godt. Min/vores sandhed må udbredes, de andres elimineres. Når alle tænker som jeg/os, så bliver alt godt. Vi skal bare lige først… Men hvad nu hvis sandheden ændrer karakter undervejs, hvis jeg stormer derudad med min sandhed og i mødet med andre sandheder får nye nuancer på … kan jeg ændre sandheden så? Eller er jeg nødt til at fortsætte? Kan jeg starte forfra? Vil du tillade mig at starte forfra med nye sandheder eller er jeg for evigt fordømt?

Den efterfølgende skam og vanære over at indrømme at have næret en (u)sandhed, der gjorde ondt værre, kan synes større end byrden af selve handlingen. Forbliver jeg/du ond, når jeg/du har gjort ondt? Indrømmelse, straf og tilgivelse giver umiddelbar forløsning. Men hvem skal tilgive og hvem skal straffe? Hvornår og hvordan skal vi tage ansvar – hvornår og hvordan skal vi fralægge os det?

Under krige og konflikter, og således også under Anden Verdenskrig blev der foretaget mange valg af mange mennesker. Alle med baggrund i de sandheder, omstændigheder og historier disse mennesker stod i lige nu og her. Ofte skulle der træffes hurtige og ubehagelige valg, tvungne af omstændigheder, man af forskellige årsager var blevet fanget i og ikke kunne undslippe smertefrit.

Jeg så en BBC-dokumentar “Deathcamp Treblinka: Survival Stories” om de sidste to overlevende fra Treblinka, og hvordan de overlevede. Hvordan de traf et umuligt valg og dermed tog muligheden for overlevelse. Ved at hjælpe andre i døden. Og hvordan de på baggrund af deres valg og oplevelser efterfølgende har udbredt vigtig viden om, hvor galt det kan gå, når mennesker bliver umenneskelige og gør sig til redskab eller herre over liv, død og den eneste sandhed.

Alle mønter har to sider, der hænger uløseligt sammen. Intet sker uden grund. Det er aldrig kun fordi… Alt kan forklares. Et eller andet sted i en bevægelse – frem, op eller ud – kan det hele meget nemt, og ofte umærkeligt, tage en skæv drejning og løbe af sporet i en retning, man som individ kan have svært ved at bryde ud eller afvige fra. Især hvis man flyver i midten, i spidsen eller bagerst i en flok på vej imod eller væk fra en fælles ­fjende. ONDSKYLD – det var med vilje? Jeg gør det måske ikke mere.


MATERIALER:

• Nedbrudt bunkerbeton, armerings­jern m.v. fra bunkere ved Harboøre Tange og Thyborøn.
• Krigsårs-pigtråd fra ­Hanstholm.
• Gråkrager skudt og udstoppet i Danmark.

ONDSKYLD – be yond guilt er en del af Rainbow BunkerLove Festival 2014, 6. juli i Hirtshals

Handle with Care

I forlængelse af BunkerLove Festival på Furreby Strand udstiller BunkerLovemedlem Karin Ertmann (Viborg), små og store værker, hvor jern fra bunkerne er det gennemgående materiale. Udstillingen åbner mandag d. 14. juli i den gule Kunstpavillon på Sdr. Strandvej i Løkken, hvor den kan ses til og med torsdag d. 17. juli.

Under sine mange ture ved Vestkysten, har hun indsamlet stumper og stykker af jern, som gennem mere end 70 år er tæret og forvitret. Fra at være en ubrydelig konstruktion fremstår jernet nu flere steder skrøbeligt og dermed formbart.

Titlen “Handle with Care” henviser til materialevalg, arbejdsform og færdigt produkt, men også til den historiske og interpersonelle dimension i Bunkernes fortid.

IMAG0288

Rainbow BunkerLove Festival d. 6. juli

Bunkerlove14_Flyer_DKInvitation til Rainbow BunkerLove Festival, d. 6. juli 2014 kl. 15-22

Fyret 2, 9850 Hirtshals Bunkermuseum

 

Rainbow BunkerLove Festival i Hirtshals bunkeranlæg ved fyret er den første af årets to festivaler, og den er fyldt med farverig kunst, musik og flygtige overraskelser og oplevelser i bunkerlandskabet.

 

Festivalen åbnes af tidligere rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi Else Marie Bukdahl. Vendsyssel Historiske Museum byder på guidede ture i det kunstnerisk transformerede bunkeranlæg kl. 17.00, 19.00 og 21.00 (den sidste tur med flagermuslygter), men bunkerne kan selvfølgelig ligeledes udforskes på egen hånd.

 

Prosa

Sigrid Norheim Ørntoft vil i løbet af dagen danse for værket Ruth, som skabes af Marit Benthe Norheim. Ruth oplevede nazi-regimets ondskab på førstehånd, som datter af en tysk politibetjent. Marit Benthe Norheim besætter bunkerens indre med en galionsfigur og en film om Ruth, som del af hendes Life-Boats projekt.

 

Dominik Blasko byder i en anden bunker på klaverkoncert. Meile Sposmanytes kraftfulde lydinstallation fra 2013 – 111 Buddhas – kan igen opleves i ammunitionsbunkeren. Cathrine Ertmann vender verden udenfor en bunker på hovedet med værket ‘Landet udenfor’.

Anja Korsgaard byder på et (u)skylds træ, hvor bærere af skyld kan “hænge æblet tilbage” i form af de bunkerbetonfyldte hjerteæbler.

 

Der vil også være mulighed for at gå ned til stranden ved foden af bunkeranlægget og gå Den Ekstra Mil med Inge Tranters værk, som er skabt i samarbejde med Kulturkantens fyrtårnsprojekt LandShape og offentligheden, bl.a. på en workshop på den nu aalborgensiske Kulturfærge Om:Form. Den Ekstra Mil går man i militærstøvler med budskaber under sålerne, om fred og forsoning. Du kan også lave dine egne støvlesåler, og betræde stranden med dem på.

 

Peter Max-Jakobsens værk Kronometer transformerer en bunker til en pindsvinlignende struktur, som bruger himlens naturligt skiftende lys til at lave spil af lys og skygge.

 

Og rengjort og genopdaget er The Bunker Secret Site, som skønt i skadet tilstand kan beses igen. Værket blev skabt i 1995 og indeholder et hemmeligt kammer med noget i… Hvad det er, vil først blive afsløret i 2045, hundrede år efter afslutningen af anden verdenskrig. Indtil da kan vi bare gætte.

 

Poet og kunstner Kasper Anthoni tilvejebringer et fotogent bræt, som man kan stikke hovedet igennem og fotografere.

 

Når solen begynder at trække sig tilbage vil Ole Tersløse finde sin guitar frem og musicere, og Bjarke Rønnow fra Platform 4 vil være aftenens dj indtil festivalen slutter kl. 22.

 

Den britiske fotograf Chris Brock, som dokumenterede sidste års festival med uforglemmelige portrætter er med igen. Fotojournalist Cathrine Ertmann dokumenterer.

 

Café Fisk i Tversted sørger for fiskefrikadeller og rugbrød fra deres “dellevogn” og Thomas Abildgaard sælger gourmet kaffe, the og kager. Platform 4 sælger kolde drikkevarer fra deres stilladsbar, og fyrets café holder åbent i løbet af dagen, for andre forfriskninger og is.

 

Vi håber at se jer til en fantastisk dag på Atlantvolden. BunkerLove festival er gratis og alle er velkomne!

Program

Vi vil få lagt et tidsprogram – og holde det opdateret såvidt muligt – på vores hjemmeside  og Facebook-event

D. 13 juli kl. 15-22 er der Free BunkerLove Festival i Furreby – det skriver vi mere om snart, og tidsprogram mv. vil ligeledes blive lagt på vores hjemmeside og Facebook-event

BunkerLove Festival er økonomisk støttet af KulturKANten & Hjørring kommune

 

Thomas Dahl – Sine Qua Non

Thomas-SineQuaNonHvor forskellige fra hinanden er vi når det kommer til stykket?
Savnede de tyske soldater, der var mandskab i bunkerne på den danske nordsøkyst under Anden Verdenskrig ikke deres kære, venner og alle de som de holdt af som vi gør, når vi er adskilt fra disse i mere end nogle få dage og kan vi finde og genkende disse fællesmenneskelige træk der forbinder soldaterne der bemandede vesterhavsbunkerne, adskilt fra deres elskede og dem som de holdt af, og så os i dag?

Udforsk selv bunkeren og find ud af det!

Sine Qua Non er et værk der udfordrer og kræver at publikum udforsker både en bunkers men også deres eget indre med det formål at sætte billeder, oplevelser og navne på dem som har betydet aller mest for og for hvem uden disse, livet selv ville være gråt og menningsløst og så tage de følelser som disse reflektioner har tilvejebragt og forsøge at forbinde dem til datiden ved at forestille sig hvordan livet som tysk soldat langt hjemmefra fra hjem, frænder, familie og elskede har været. En gæstebog til de som ønsker at dele deres overvejelser og tanker omkring dette projekt vil være lagt frem i bunkeren til dette formål og indholdet vil senere blive offentliggjort.

Thomas Dahl er født i Aalborg i 1973 og arbejder til dagligt i Rengøringsenheden ved Aalborg kommune med at hjælpe fortrinsvis ældre og andre med behov for hjælp til praktiske opgaver som rengøring og vask af tøj. Dette er hans første offentlige kunstprojekt.

Sine Qua Non vil til BunkerLove Festival i Furreby d. 13 juli, 2014 være at opleve i den tidligere Guldtand af Erik Peitersen. Hvis du har lyst til at hjælpe med at flytte noget sand i den forbindelse er du meget velkommen til at kontakte [email protected] eller [email protected]

BunkerLove i Hanstholm

hanstholmI eftermiddag, tirsdag d. 24. juni er der BunkerLove-fernisering på Museums Center Hanstholm, hvor Chris Brocks portrætter fra BunkerLove 2013 kan opleves indtil d. 31. juli.

Til ferniseringen, som starter kl. 16, er der fri entré til museet, og vi arbejder videre på Inge Tranters støvler, Den Ekstra Mil, som vil indgå i den videre festival i Hirtshals d. 6. juli og i Furreby d. 13. juli. Der vil også blive vist ‘Ein Stern’ og ‘A Mare’ af Marcelo Felix, og dramatiker Marie Vibe holder en båltale uden bål, i anledning af Sankt Hans.

Sted og tid: Museum center Hanstholm fra d. 24 juni – 31 juli
Fernisering: 24. juni kl. 16.00
Find vej til MuseumsCenter Hanstholm.

Den Ekstra Mil – workshop på Om:Form

Aalborg Regatta Plakat_red 2I dag starter produktionen af kærlige støvlesåler officielt på Kulturfærgen Om:Form, der under Aalborg Regatta ligger til kaj nær Utzon centeret. KulturKANtens Land Art-projekt støtter værket, og entreprenørfirmaet Enggaard har sponsoreret og bragt 2 kubikmeter sand til færgekajen, så fodsporene kan afprøves i mondæne rammer. KulturKANten støtter også fleksibelt andre nordjyske vækstlagsprojekter, der imødekommer initiativets visioner.

Se beskrivelsen af Inge Tranters Den Ekstra Mil.

Anja Korsgaard bidrager her til Den Ekstra Mil på kulturfærgen om:form

Her ses Anja Korsgaard transformere et par støvler på kulturfærgen med navnet Plagen i går. Anja er en del af BunkerLoves bestyrelse og deltager i årets BunkerLove Festival med værket Ondskyld i Hirtshals d. 6. juli, hvor Den Ekstra Mil kan opleves på stranden.

Den Ekstra Mil – af Inge Tranter

ChrisBrockPhotography_4683-Inge1000

Inge Tranter med støvler til at gå Den Ekstra Mil. Portrætteret af Chris Brock til BunkerLove Festival 2014 i Hirtshals

Udtrykket “at gå en ekstra mil” betyder at gøre mere end nogen med en vis rimelighed kan forvente, at gøre en ekstra indsats for at sikre, at noget lykkes. Udtrykket stammer fra Bjergprædikenen i Bibelen, hvor Jesus siger til sine disciple: “vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham.” I bibelsk tid fastsatte romerretten at soldater fik lov til at tvinge borgere til at bære deres (meget tunge) udstyr en romersk mil (81,473 meter). Denne praksis blev kaldt “impressment” og blev oprindeligt praktiseret i Persien, inden den blev vedtaget af romerne. Udtrykket er også tæt forbundet med begrebet “ikke at dømme en mand, før du har gået en mil i hans sko”, at udvikle og dyrke empati og forståelse. Empati er evnen til bogstaveligt talt at opleve verden fra en anden persons perspektiv; til at gå i deres sko, for at forstå deres levevilkår og at føle, hvordan det føles at være den person.

Jesus’ budskab handlede om at skabe fred og forsoning i tjenesten af medmennesker, uanset om det var i forhold til en ven eller en fjende. Projektet dykker ned i dynamiske tilstande såsom freds-og forsoningsprocessen i Sydafrika i kølvandet på afslutningen af apartheid, og i lignende overgange i samfund, med interne konflikter og uretfærdigheder, der skal genskabes til at blive stabile demokratier. I disse overgange skal fortidens konflikter løses og onde cirkler af tidligere fjendskaber brydes. I samfund der gennemgår sådanne overgange tilstræbes retsopgør henimod retfærdig behandling af krænkelser af menneskerettigheder, etablering af erstatning og reparationer, oprettelse af mindesmærker og generel afregning… uden at sætte etablering af et stabilt og demokratisk samfund over styr… Det hele med henblik på at tidligere fjender kan leve sammen i fred og fordragelighed.

Projektet er et samarbejde. Offentligheden inviteres til at skabe deres eget design på sålerne af et par brugte militærstøvler. Linoleum, lim og værktøjer til at skære og udskære vil blive leveret, så deltagerne kan tilpasse deres egne par støvler. Dette fandt sted om bord på Kulturfærgen OM:FORM om eftermiddagen d. 21 juni under Aalborg Regatta og på Museumscenter Hanstholm d. 24. juni kl. 16.

De skræddersyede støvler vil derefter blive bragt til strandene hvor BunkerLove festival 2014 finder sted: i Hirtshals d. 6. juli og Furreby d. 13. juli. Festivaldeltagerne inviteres til at gå to romerske mil (1,63 km. i nutidsmil) i et par støvler som så kan “impresse” skabernes budskaber om fred og forsoning på sandstrandene. Det bliver en slags Land Art-mil, en landskabsskulptur skabt af “fremmede”. Kunstværket er en del af vores løbende projekt om en “Fredshær”.

‘Den Ekstra Mil’ er også en del af BunkerLoves udstilling på Kulturmødet Mors d. 21-23. august, og støttes af det nordjyske Land Art-projekt Landshape.

Mere om Inge her på siden og på www.ingetranter.com

Sommerens BunkerLove

Kære alle,

Vi er meget glade for at kunne invitere til hele 5 arrangementer, i samarbejde med forskellige aktører:

Lørdag d. 21. juniKulturfærgen Om:Form i Aalborg vil der om eftermiddagen være en workshop med støvler – Walk the mile – ved Inge Tranter, og Chris Brocks portrætter: “Something is rotten in the state of Denmark” fra BunkerLove Festival 2013 vil være udstillet.

Udstillingen præsenteres i samarbejde med Om:Form og workshoppen i samarbejde med det nordjyske fyrtårnsprojekt LAND SHAPE i forbindelse med Aalborg Regatta (d.16-22. juni) – Kom og vær med til at lave fodspor til sandet! Marie Bjerg som har været frivillig til alle festivaler assisterer.

Tirsdag d. 24. juni er der BunkerLove-fernisering på Museums Center Hanstholm, hvor Chris Brocks portrætter fra BunkerLove 2013 kan opleves indtil d. 31. juli. Til ferniseringen, som starter kl. 16, er der fri entré til museet, og vi arbejder videre på Inge Tranters støvler, Walk the mile, som vil indgå i den videre festival. Der vil også blive vist ‘Ein Stern’ og ‘A Mare’ af Marcelo Felix, og dramatiker Marie Vibe holder en båltale uden bål, i anledning af Sankt Hans.

Udstillingen vises i samarbejde med Museums Center Hanstholm – og træder i stedet for den planlagte Diaspora-festival, som skulle have været holdt d. 20 juli, og som vi desværre måtte opgive. Vi er dog vanvittigt glade for de programmer, der materialiserer sig til festivaler i Hirtshals og Furreby, og for at KulturKANten og Hjørring Kommune støtter aktiviteterne der. Platform 4 får musikken til at spille og medbringer desuden Stilladsbar!

 

Hirtshals, 6. juli –RAINBOW BunkerLove Festival

 

Furreby, 13. juli – FREE BunkerLove Festival

 

Midt i august kommer BunkerLove også til København, nærmere bestemt til ‘Dome of Visions’. Under titlen ‘Together in small spaces’ kuratererAga P. Mlynczak en BunkerLove-udstilling.

Vi håber du synes om aktiviteterne og hører meget gerne fra dig.

 

Vi vedlægger også her referat fra vores generalforsamling i marts, og beklager forsinkelsen. Vi beklager også at have lavet bunker af rod med vores bunkerlove-emails, fra nu af bruger vi vores individuelle email-adresser. Du kan finde vores vedtægter og bestyrelsens kontaktinformationer på hjemmesiden, ligesom vi opdaterer listen over pressekontakter, i særdeleshed med de deltagende kunstnere.

Vi har flyers og plakater på trapperne, som Mikolaj Lewandowski og Viola Heyn-Johnsen har stået for. Billedet på plakaten er fra serien ‘Rainbow People’, som er et samarbejde mellem Michael Richardt Petersen og Chris Brock. Vi glæder os til at dele dem med jer.

Vi glæder os. Tak!

BunkerLove

Nye tider, nye sandheder

Af Anja Korsgaard

Det er med stor fornøjelse, at jeg i dag kan kalde mig officiel BunkerLover. Jeg glæder mig over nu at være en del af transformationen og festen! Og det er med lige dele ærefrygt og spændt forventning, at jeg går ind i BunkerLove-projektet og -fællesskabet, for med BunkerLove-konceptet har man virkelig formået at skabe en unik platform for kærlig healing af Europas gamle sår.

transformation is inevitable - Anja Korsgaard - Bunkerlove

Den relative sandhed og menneskets evne til livslange ind- og udviklinger er blandt mine store passioner. Filtrede knuder af individer og fællesskaber i sirlig uorden.

Der er så mange følelser og holdninger knyttet op på anden verdenskrig og de fysiske efterladenskaber, som Atlantvoldens bunkere er. Især frygt, afmagt og skyld, tænker jeg, er essensen, brændstoffet og følelsesgrundlaget for ALLE tiders behov for magtudøvelse, undertrykkelse og konfliktoptrapning.

Vi skræmmes og fascineres til stadighed af Hitler og Goebbels evne til at brygge videre på såvel deres egen, som hele det tyske folks ophobede bitterhed, afmagt, mindreværd og storhedsvanvid via simpel propaganda og et fælles fjendebillede. En uhyggelig effektiv tvistning af sandhed, virkelighed, handling og konsekvens. Den store Folkeforførelse. Den subtile hærdning af hjerterne i de mennesker, der stod både på den ene og den anden side af hegnet. Verden blev splittet i “os” og “dem”, mens et uhyggeligt fællesskab uden plads til individer voksede.

Jeg går ikke ind i BunkerLove for at slette handlinger og effekter af de krigsår, som snart kun lever i historiebøger, film og fotos fra en fjern tid. Meningen er ikke at underkende de konsekvenser og den dyrekøbte læring Europa og resten af verden fik i trediverne og fyrrerne. Nej, intentionen er – på basis af fortiden – at huske, lære, understøtte, udvikle og åbne op for nutidens og fremtidens kærlighed, håb, tillid, nysgerrighed og glæde mellem mennesker. Mit håb og min mission er, at vi – via kunst og interkulturel udveksling – kan styrke og til stadighed opøve menneskets evne til højere bevidsthed, at tage ansvar, tænke selv, knytte bånd på tværs og aldrig mere lade sig splitte eller forføre i hverken opgangs- eller nedgangstider.

Det er med stor ydmyghed og taknemmelig, at jeg nu træder ind i Bunkerlove-fællesskabet, for at være en del den støt voksende kærlige, crazy og farverige flok af fantaster, kunstnere og passionerede mennesker, der med udgangspunkt i Atlantvoldens betonbunkere, har taget den spændende og vigtige opgave på sig, at lægge op til refleksion, oplevelser, nytænkning, samskabelse og udvikling af den verden, menneskehed og virkelighed vi altid vil være en del af, uanset hvordan vi gør og er og vil.

 

Denne sommer deltager jeg med “ONDSKYLD – be yond guilt” på Rainbow Bunkerlove Festival 2014, 6. juli, Hirtshals.

 

 

Naturstyrelsen skriver

Uden dispensationen fra Naturstyrelsen, var BunkerLove 2014 på Furreby Strand og ved Hirtshals Fyr ikke rigtigt så meget. Det er værd at bemærke at udstillingsperioden for begge festivaler har en elastik på en uge før festival, og 5-6 uger efterfølgende….

Dispensationsbrev fra Naturstyrelsen
Naturstyrelsen giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens §
65, stk. 1, jf. § 8, til opsætning af kunstværker i og omkring bunkere i følgende
perioder inkl. (2 uger) til opsætning, (6 uger) udstillingsperiode og nedtagning.

  • Hirtshals (Rainbow) i perioden 22/6 -17/8
  • Furreby Strand (Free) i perioden 29/6 – 24/8

Festivaldagene foregår i tidsrummet mellem kl. 15 – 22 i Hirtshals d. 6. juli og i
Furreby d. 13. juli.
Der meddeles samtidig dispensation i medfør af bekendtgørelse om klitfredning, §
4, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 og 3 til at opstille eventuelle boder i forbindelse med
arrangementerne.

Vilkår for dispensationen
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

  • Der må ikke ske nogen form for afspærring af strandbredden i forbindelse med projektet
  • Eventuel information om projektet og kunstværkerne må alene etableres i umiddelbar tilknytning til de udsmykkede bunkere
  • Områderne skal være efterladt ryddeliggjort umiddelbart efter festivaldagenes ophør, med undtagelse af de udstillede genstande
  • De opstillede værker og installationer skal være fjernede i henhold til de i ansøgningen angivne tidsfrister, dokumentation herfor, gerne i form af billeder, sendes elektronisk til Naturstyrelsen

 

IMG_1538

Sten og Stof

Af Marie Vibe

Hvad vil så den AP/Art/E – skaber? Hvorfor vil Det kunstneriske væsen, udtrykke sig?
Fordi – vi ikke kan lade være.

Fordi vi vil, vel ønsker – noget bedre?  For verden. For os mennesker, der vandrer så kort på jorden. I sandet.

sand-june13

Levende ‘Drømme af sten’ af Natmandskomplottet for BunkerLove 2013

Det legende skabende menneske, det deltagende, det bevidste kunstneriske væsen: vil stille spørgsmål! Og derigennem søge svar, og i den skabende proces være og give: livsglæde, udvikling, udfoldelse.

Dramatisk skabelse, kulturel kunstnerisk væren, placerer skaberen i en position tæt ved en guds.

Udtrykket: det være sig maleri, tekst eller en fiktiv teaterfigur, bliver på sælsom vis, altid en del af skaberen selv.

Som Kunstner er man – almægtig i sit Univers. Man skaber i …sit billede.

Man styrer. Man spinder som nornerne i den nordiske mytologi, skæbnetråde. Man ophøjer. Man sviner til. Man kaster alt ud på det dybe. Man slår karakterer ihjel – man elsker dem.

Man hugger livet ud af døde sten til det får mening.

Tillokkende? Ja. og farligt, hvis man ikke er varsom. Med sit ego og med de udtryk man giver, der vil gøre indtryk.

I virkeligheden er man ofte langt fra guddommelig.

Det er alligevel med udgangspunkt i dette: “Gud skabte dem i sit billede, og ordet blev kød.” at man (sommetider) kan tilgive sig selv sin ubønhørlige trang til at ville forandre og sætte spor – eller skabe mening. Man er selv – en guddommelig figur i universet. Man er selv et medie. En sten. Voila, med et citat fra Holbergs Erasmus Montanus: Ergo er Morlil en sten!

Vi manipuleres groft udhugget, ufuldendt, udsat for vejr og vind og kan ikke andet end tavst, tungt og gråt, stædigt blive stående. Derfor skaber vi os, ved at skabe. Vi vil mere.

Når det skabte udfoldes; fødes i teaterets magiske øjeblik, da løftes en sten af givernes skuldre. Man forløses, i forløsningen: i den levende deling med modtagernes evne til at skabe med. At tro. At levendegøre. At forestille sig netop dette parallelle univers, som en mulighed. Uanset religiøse, sociale eller kulturelle forudsætninger.

Tak til KulturKANten & Hjørring Kommune

KulturKANten Hjørring Kommune

Tusind tak til KulturKANtensom er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner, regionen og kulturstyrelsen. KulturKANten har valgt at støtte BunkerLove 2014 med DKK 190.000, som vi vil holde fantastiske festivaler for i Hirtshals og i Furreby ved Løkken.

Hjørring Kommune har valgt at støtte nogle af vores projektudgifter med DKK 100.000 fra udviklingspuljen – det er også et skulderklap, som vi er taknemmelige for.

Vi har ambitioner om mere end vi har råd til, og derfor arbejder vi fokuseret på skalerbare planer med de midler og ressourcer vi har. Tak for al den hjælp der har gjort det muligt at skabe et støtteværdigt kunstprojekt i fællesskab. I vores seneste nyhedsbrev deler vi vores ambitioner for den nærmeste fremtid, nyhedsbrevet kan tilmeldes her.

Ren BunkerLove?

thomas-dahl

Gæstebogen er tænkt som en slags opvarmning for Thomas Dahls første bunkertransformation: Sine qua non

Mit navn er Thomas Dahl og jeg er født i 1973. Jeg arbejder til dagligt ved Rengøringsenheden i Aalborg Kommune hvilket indebærer at yde praktisk bistand til hovedsagligt ældre medborgere og i mindre antal personer der har brug for hjælp til at udføre støvsugning og vask af tøj med mere. Gennem dette arbejde har jeg mødt måske et sted mellem 1500 og 2000 personer fra alle lag af samfundet og over en stor geografisk del af kommunen som for langt størstedelen har haft spændende, vise, personlige, rørende og ikke mindst inspirerende ting de har delt med mig når jeg har været hos dem for at yde hjælp.

Jeg har i nogle år gået med tanken om at dele mine tanker om de oplevelser og møder med de spændende og inspirerende mennesker fra arbejdet jeg igennem de 7 år jeg har været ansat  med omverdenen, men har ind til nu ikke kunne finde et godt medium at præsentere det igennem. Pga. den høje alder hos langt de fleste af dem som jeg hjælper er det især historier fra perioden omkring 2. verdenskrig, der har gjort nogle af de største indtryk om hvad tilværelsen kan smide efter en af dårligdomme, voldsomme begivenheder men også livsbekræftende og positive historier. Det er primært med dét fokus at jeg medvirker i Bunkerlove med mit projekt Sine Qua Non, som kort fortalt handler om at inspirere publikum til at overveje hvad der i deres liv er de(n) uundværlige ting der gør det hele værd at udholde og at værdsætte dette uundværlige i ens liv.

Jeg ser frem til sommer hvor Bunkerlove igen løber af stablen og til at møde flere spændende og inspirerende mennesker.

Thomas Dahl

Bukdahl for BunkerLove

stella

Michael Richardt Petersen til Årvågen BunkerLove Festival 2013 i Hirtshals bunkeranlæg, i fantastisk Rule Pink performance med sin mor Malou Abrahamsen, ‘Stella’. Foto: Jakob Stig Nielsen

Vi er utroligt taknemmelige for at have modtaget en varm anbefaling af Else Marie Bukdahl, dr. phil., professor ved Aalborg Universitet og tidligere rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun skriver:

BunkerLove er et enestående initiativ og et originalt projekt, der på en personlig og engageret måde behandler en lang række af de temaer og problemstillinger, der både er aktuelle i dag og afdækker almenmenneskelige vilkår.

Initiativgruppen har valgt bunkersgruppen langs Atlantvolden som et gennemgående visionært tema, fordi det er både nationalt og internationalt. Bunkersgruppen var oprindeligt forsvarsværker, men bliver nu i direkte og indirekte forstand overstrøet med de mest forskelligartede kunstneriske aktiviteter inden for musik, billedkunst og teater. Men hvor forskellige disse aktiviteter end er, fokuserer de på medmenneskelighed og ønsker at fremme fælleskab i det lokale felt og i det internationale rum.

BunkerLove har allerede vist sig i højere og højere grad at blive et kraftcenter i Nordjylland med utroligt mange dialoger og forskellige former for internationalt samarbejde. Forholdet mellem det lokale og det globale, mellem det nationale og det internationale står ofte højt på dagsordenen i de mange kulturkonferencer, der holdes både i Europa og uden for dets grænser. Og netop dette spændingsfelt er hjerteslaget i BunkerLove, der i 2013 skabte et overflødighedshorn af overraskende installationer, teaterforestillinger og mange andre aktiviteter, der blev knyttet sammen til en oplevelsesrig helhed, der gav ny inspiration til de mange gæster, der besøgte de forskellige kunstneriske og kulturelle begivenheder.

Initiativgruppens visionære forestilling om at en ny kultur og nye kunstværker med budskab om menneskelighed og fællesskab kan gro op af krigens hærgen og uddøde kulturer har en parallel hos den berømte kinesiske kunstner Huang Yong Ping, der planter et væld af blomster i små kopier af de romerske ruiner for som han siger, “for at vise, at ud af det, der gik til grunde og var en ruin, romerriget, dukkede der nye kulturer op. For en selvforståelse er det vigtigt at have blik for, at der er kontinuitet.”  Og netop sådan fortolker også  Initiativgruppen og de mange deltagende kunstnere budskabet i BunkerLove. 

Jeg kan endda meget varmt støtte, at dette både visionære og meget kvalificerede projekt fortsat kan få støtte til at udvide sine aktiviteter og gennem de mange kunstneriske begivenheder skabe nye fælleskaber  – nationalt og internationalt  – og sætte medmenneskelighed øverst på dagsordenen.”

blomsterbunker-jakobstignielsen

Kunstner og koordinator Inge Tranter transformerede med venners og families hjælp en kæmpe ildleder-bunker til en smuk og fertil have i Hirtshals bunkeranlæg til Årvågen BunkerLove 2013. Foto: Jakob Stig Nielsen