Anja Korsgaard

anja-bunkerlove2014Anja ved værket Ondskyld, til BunkerLove Festival 2014 i Hirtshals. Foto: Chris Brock

Anja Korsgaard skabte værket “ONDSKYLD – be yond guilt” til Rainbow BunkerLove Festival 2014 i Hirtshals og man kunne igen opleve værket til ‘Ceremoni for bunkers‘ i Kunstcentret Silkeborg Bad d. 29/10-2016. Skulpturen er i uge 44 udstillet ved Arnakkekilden.

Anja er også kunstnerisk projektdeltager i BunkerLove.

Oplevede og iagttagne ydre, såvel som indre spændinger mellem lys og mørke, godt og ondt, styrke og svaghed, mod og mismod er hovedtrækkene i den grundessens, der gennemsyrer motiver og stemning. Frivillige og ufrivillige transformationer i menneskeliv og -sind. Virkelighedens foranderlighed.

Anja Korsgaard er født i 1974 og bor på sin føde-ø Mors. Hun var tilknyttet det EU-finansierede pilotprojekt ”Oplev Vækst Talentforløb”, hvor der arbejdes med udvikling og formidling af kunstnere og deres kunst. Anja har også fungeret som huskunstner i ‘Pilgrim Mors’. Se www.anjakorsgaard.dk

Undskyld?
Hvordan opstår en krig? Hvordan slutter den? Hvem bærer skylden? Hvem spreder skylden? Med udgangspunkt i 2. verdenskrig forsøger jeg at finde ind til roden af de skyldiges skyld. Bødlens skyld. Hitlers skyld. Den han gav og den han fik. Jeg begynder at forstå hvordan skyld vokser. Og vigtigheden af at tilgive skyld. Stoppe skyld. Frigive skyld. Andres skyld og egen skyld. Den intentionelle skyld, opstået af egen vilje eller pression, og den skyld, der vokser frem af smertefulde hændelser. Der altid mulighed for at finde skyld og lade den fortsætte sin færden i verden. Skyld ændrer retning og mål alt efter tid, sted og kultur. Den skrumper her og vokser der. Som en anden sorteper lader vi den vandre mellem os. Der er ingen undskyldning for skyld. Vi har næret skylden. Sat den i system. Afmålt og placeret den, så de, der blev dømt skyldige kan mærke den, få den ind under huden med potentiel mulighed for at sprænges i nye bølger af skyld ud over verden.

Vi der tager den, vi der får den og vi, der giver den. Kan vi tillade og lære at transformere og eliminere skyld? Må vi? Tør vi? Vil vi? og hvordan?

I projektet “ONDSKYLD – be yond guilt” arbejder jeg på at komme hinsides skyld. Min. Din. vores.

“ONDSKYLD – be yond guilt” er en del af Anja-Korsgaard_kulhaand

Save

Save

Save

Save

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *